2. jan. 2014

Slyngevugge DIY

Sidste vinter lavede jeg en slyngevugge til lille nye baby-Ingrid. Der har siden været mange der har spurgt efter en DIY på sådan en sag, og nu har jeg endelig fået gjort noget ved det. Så her er en guide til min version af en slyngevugge.

Det skal du bruge:

Stof.
Til vugge: Fastvævet bomuld, f.eks. lagenlærred. Til min vugge har jeg brugt et stykke på 2,5 x 1,3 meter.
Til afstandsstykke: Et lille stykke stof på ca. 8 x 55 cm.(passer til rundstok på 50 cm x 2 cm dia) til beklædning af afstandsstykket.
Til madras: Stofstykke på ca. 79 x 68 cm. (eller 2 stk. 79 x 34 cm.)

Pladevat. Til madras. Ca. 6-8 lag à 75 x 30 cm.

Elastik. Ca. 35 cm.

Bånd. Ca. 3 meter.

Afstandsstykke. Ca. 50 cm. lang. Jeg købte en rundpind (2 cm dia) i Silvan, og savede den midt over.

Karabinhage. Stor. Kan købes i f.eks. Silvan.

Ring. F.eks. en stor slyngering. Min har jeg købt hos Mamaslife.

Fjeder. Man kan finde egnede fjedre flere steder på nettet, f.eks. hos Mamaslife. De har også en hel DIY startpakke med fjeder, ring, karabinhage, afstandsstykke osv. Jeg valgte dog selv en lidt billigere løsning, og købte en brugt hoppegynge for en 50'er. Herfra fik jeg både fjeder og karmbøjle.
Jeg synes ikke man kan undvære fjederen, da det er den der giver de gode vuggende og gyngende bevægelser.

EVT. Karmbøjle. En karmbøjle er rigtig smart at have, uanset hvor man tænker at vuggen skal hænge. Med den, kan man altid tage vuggen med sig ud på besøg, og sætte den op over en dørkarm. Vores vugge hang i stuen over en hanebjælke i loftet, så vi brugte karmbøjlen altid.

EVT. Kæde og krog. Hvis vuggen skal hænge fra en krog i loftet, får man muligvis brug for en kæde mellem krog og fjeder, alt efter lofthøjden.




Vugge


1. Klip vuggens stof til 2,6 x 1,3 meter. Stik eller overlock evt. kanterne (hvis du gider), det giver et pænere resultat. Find midten af stoffets lange side (dvs. ved 1,3 meter) og sæt en nål. Her laver du et lille knaphul ca. 3 cm. fra kanten.
2. Mål 50 cm til hver side af knaphullet, og sy en løbegang på i alt 100 cm.
3. Lav 2 bånd af ca. 70 cm. længde, og sy dem fast hver især ved løbegangens start. Før båndenes modsatte ender ud af knaphullet.
4. Lav en tilsvarende løbegang på 100 cm i den modsatte side af stoffet, dog UDEN knaphul. I denne løbegang fastsyr du elastikstykket i hver ende, så løbegangen rynkes godt sammen.
5. Træk ringen over den ene ende af stofstykket.
6. Sy stofstykket sammen til et rør med en stærk syning, jeg har brugt en fransk syning (se evt. en af de mange  tutorials på fransk søm på You Tube). Som en ekstra sikring har jeg lagt den færdige søm ned, og syet den fast også.

Nu er selve vuggen faktisk færdig! Så mangler der bare afstandsstykke og madras.




Afstandsstykke

7.
Lav 4 stykker bånd à 30 cm, og sy to af dem fast i enden af stofstykket. Husk at båndende skal ligge indvendig i stoffet. Sy herefter langsiden af stoffet med et smalt sømrum.
8. Vend "røret" med vrangen indad igen, og træk det over rundpinden. Nål de to sidste bånd fast i den åbne ende af  røret, og sy båndende fast.



Madras

9. Klip pladevattet til ca. 75 x 30 cm.
10. Klip stof til 77 x 64 cm.
11. Sy betrækket, og fyld vattet i.










Et voila, vuggen er færdig :-)


























God fornøjelse, og spørg endelig!

30 kommentarer:

  1. Jeg synes at du skal komme med en diy til en af dine fine kjoler - dem har jeg godt nok sukker over, mange gange ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. He, tak skal du have;-) Jeg har sådan set overvejet det flere gange, men jeg synes det er lidt svært.... Mine mønstre er jo lavet til mig, og tilpasset min krop, så jeg kan ikke lige helt gennemskue hvordan jeg skal lave en diy. Men jeg vil gerne tænke videre over det;-)

      Slet
  2. Jeg er fan.
    Hold op hvor er den fin.

    SvarSlet
  3. EJ HVOR ER DEN FIN!! Er du interesseret i at lave en magen til som jeg kan købe? :) VH Sarah

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak:-) Jeg har desværre ikke mulighed for at sy på bestilling i øjeblikket. Men du kunne da prøve at kaste dig ud i selv at sy en? Det er altså ret nemt:-)

      Slet
  4. Hvor har du købt det fine gule bånd du har anvendt? Jeg kan slet ikke støve noget op nogen steder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nu skal jeg lige tænke mig om, det er jo noget tid siden.... Jeg har nok enten købt det i Stof og Stil, eller hos Guldager i Århus. Jeg tror næsten det var Stof og Stil. Men det er jo efterhånden 2 år siden, så jeg ved ikke om de har det længere.

      Slet
  5. Tak for en meget fin guide! Et stk slyngevugge blev syet her i hjemmet efter din opskrift i går aftes / i nat, og med meget tilfredsstillende resultat :) Lige nu afprøves den af den kommende storesøsters diverse sovedyr, og er indtil videre godkendt fra alle sider og kanter :)

    Bedste hilsner
    Nor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg rigtig glad for at høre:-) Jeg håber den også bliver godkendt af den kommende lille bebse;-)

      Slet
  6. Hej Cecilie
    Jeg vil rigtig gerne sy (få min mor til at sy 😉) en slyngevugge efter din beskrivelse, men min skal hænge i stativ tænker jeg. Har du nogen ide om hvor lang vuggen er incl. Fjeder? Bør jeg lave den kortere når den nu skal hænge i stativ? Mvh Camilla

    SvarSlet
  7. Hej Camilla,
    Ja, du bør helt sikkert lave den kortere, hvis den skal hænge i stativ! Jeg er desværre ikke lige i nærheden af en vugge jeg kan måle efter, men sidder lige og prøver at regne ud, hvor lang den er.....;-) Jeg tænker umiddelbart at den, inkl. fjeder, må være omkring 1,3 - 1,4 meter. Nu ved jeg jo ikke helt hvor højt din kommer til at hænge, men jeg tror i hvert fald sagtens du kan nøjes med et stofstykke på 2 meter, måske endda lidt mindre? Den er rimelig nem at forkorte hvis den bliver for lang. Jeg vil lige prøve at høre min veninde der har én hængende, om hun vil måle den for mig. Vender lige tilbage.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej igen, min veninde har målt den til 1,5 m inkl. Fjeder:-)

      Slet
  8. Hej.
    Min besked forsvandt, så kommer der 2, er det derfor.
    Men jeg vil prøve at lave en, der skal være i leander stativ. Men er det nærmest stykket over træpinden der skal være kortere?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej hej. I min DIY har jeg brugt et stykke stof på 2,5 meter, men hvis du skal bruge stativ, skal det helt sikkert være et kortere stykke. Jeg ved ikke hvor højt et Leander stativ er, så jeg kan ikke sige dig hvor langt stofstykket skal være, desværre. Men hvis du laver den samlede længde kortere, vil både stykket over og under tværpinden automatisk blive mindre. Jeg håber det var svar på dit spørgsmål?

      Slet
  9. Hej....du har vel ikke mulighed for at sy en måske? Vi er lidt desperate pga mangel på søvn så håbede at sådan en kunne hjælpe måske ��

    Kh
    En træt mor

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh det lyder hårdt..... Jeg har desværre ikke mulighed for at sy en vugge i øjeblikket, måske kan I finde en brugt på DBA eller Trendsales? Jeg håber for jer, at I snart får lidt søvn.

      Slet
  10. Hej 😊 Virkelig en fed ide med vuggen og tak fordi du deler den med os andre. Jeg skal i gang med og sy en til min svigerindes dreng. Vil lige hører, hvor du har købt lagenlærred henne? Var i Stof & Stil, og der havde de kun bomuldslærred. Er det mund ens med det du har brugt? Kærlig hilsen Maiken

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maiken. Bomuldslærred og lagenlærred er helt det samme, så du kan roligt købe det du har set i Stof og Stil:-)
      God fornøjelse med projektet, og spørg bare hvis der er noget du er i tvivl om.

      Slet
  11. He. Tak for den fine guide! Jeg sidder lige og kigger på pladevat på nettet, og kan se at Stof og Stil har en billig/almindelig? til 29kr meteren (bredde 220) og en dyr med "bærende fibre" til 100kr. Hvad har du brugt og har du nogen ide om hvad der er bedst? :)
    Vh Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak:-)
      Jeg har selv brugt det billige vat fra Stof og stil, og det fungerer fint, synes jeg. Jeg kender ikke det med de bærende fibre (hvad betyder det egentlig?), så jeg tør ikke sige om det er pengene værd... Måske skal man ud i butikken og mærke lidt på det?

      Slet
  12. Hej Cecilie. Flot vugge du har lavet. Jeg vil høre om det er stykket på 1,3 m man skal forlænge, hvis det skal være en juniormodel eller er det også stykket på 2,6? og tror du der er andre ting jeg skal tage hensyn til?
    mvh. Julie

    SvarSlet
  13. Hej Julie,
    Undskyld, jeg har først set din kommentar nu! Det er først og fremmest stykket på 1,3 meter der skal forlænges. Men jeg ville nok også forlænge det lange stykke, for at få vuggen længere ned mod gulvet. Hvis det er en tumling der møffer rundt, og kan finde på at sætte sig op, ville jeg ikke hænge vuggen mere end 40-50 c, over gulvet. Men det kommer selvfølgelig også an på hvordan den er hængt op, man kan jo også bruge en længere kæde osv. Så ville jeg også være ekstra obs på stærke syninger, da den skal holde mere vægt, og være sikker på maks. belastning på ringe, kæder, fjeder osv.
    God fornøjelse, hvis altså ikke du allerede er færdig:-)

    SvarSlet
  14. Super fin vugge!! Har lige lavet min udgave og vores datter er allerede helt vild med den ❤️😊

    SvarSlet
  15. Hvor er den flot, sådan en må jeg lave til mit barnebarn. Er det OK for dem at sove i den? Der er jo ikke fast bind?

    SvarSlet

Template by Pink + Lola