2. mar. 2015

Peplum trøje

Jeg har i lang tid gerne villet forsøge mig lidt med peplum, og besluttede at lægge ud med denne simple model. Nok meget godt, for det har taget 2 måneder at gøre den færdig. TO måneder! Tiden siden jul har været en skør kombination af alt, alt for meget (over)arbejde, og en Ingrid der har sovet rigtig uroligt om aftenen. Og det der med lige at sy 15 minutter ad gangen, og så ind og trøste – sy 15 min – ind og trøste, det får jeg bare ikke ret meget ud af. Jeg når næsten kun lige at huske hvor jeg kom til, før jeg må rejse mig igen. Så jeg opgiver hurtigt at nå længere, og Ingrid får lov at ligge oven på min kind resten af aftenen. Det eneste der virker.

Men med fare for jinxe det fuldstændig, så er det faktisk endelig blevet lidt bedre med de aftener nu, og hun har endda åbnet liiiiiidt op for ideen om at far også dur. Så jeg har langt om længe fået færdiggjort min trøje – optur!

Den er syet i den dejligste isoli fra City Stoffer i Århus, og er både blød og varm. Mønsteret er hjemmelavet. Jeg er egentlig ret tilfreds med resultatet, og har også haft den på et par gange, men jeg er ikke sikker på at det der peplum er helt noget for mig. Jeg føler mig lidt for piget, tror jeg. Eller er det damet? Mærkeligt nok, det er jo ikke fordi jeg sådan ligefrem er super maskulin ellers... Jeg ved det ikke, jeg skal vist lige tygge lidt på det.

























Hun er heldig, hun er så nuttet;-)



10 kommentarer:

  1. Jeg synes den klær dig rigtig godt. Det er da noget rigtig lækkert stof. Jeg kender det alt for godt, når jeg afprøver en ny stil. Det skal altid lige bundfælde sig før jeg er helt sikker på at det så også er mig. Og tit synes jeg først det er rigtig smart, når det er væk fra butikkerne igen...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have:-) Ja jeg skal nok lige give det noget tid, og mærke lidt efter når jeg har den på.

      Slet
  2. Jeg kan kun være enig med Lines kommentar ovenfor - den klæder dig rigtig godt. Jeg har det oftest bedst med at kombinere det feminine med jeans - det tager lige toppen af ladylikeness:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette:-) Jeg tror du har helt ret i, at det kommer meget an på kombinationen! Jeg føler mig ikke så godt hjemme i det 'ladylike' tror jeg (selvom jeg synes det er død pænt!), så den skal kombineres med noget der er mere mig.

      Slet
  3. Den er så fin, havde selv peblum på igår, det er så fint et snit.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have:-) Og ja, det er så fint et snit, skal bare lige lære at bruge det....

      Slet
  4. Jamen hun er da alt, alt for nuttet!! Og hendes mor er altså ret pæn i den peplum bluse!
    Åh du giver mig sykriller Cecilie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er hun altså! Og tak for komplimenten til mig også;-) Og fedt med sykriller!! Det er da bare med at komme igang så, nu har du jo maaaaaasser af tid på barsel, ikke?;-)

      Slet
  5. Den er da også super feminin til dig <3

    SvarSlet

Template by Pink + Lola